Verdens hurtigste økologiske scrambled eggs

SCRÆGG – en verdensnyhed: Med et helt nyt patenteret koncept tilbyder DAVA Foods økologisk scrambled eggs på kun 15 sekunder – helt uden tilsætningsstoffer eller konserveringsmidler baseret på DAVA Foods’ økologiske helæg.

SCRÆGG er målrettet det professionelle marked, hvortil der er udviklet en patenteret maskine, som ved hjælp af damp og tryk udnytter det naturlige indhold af fedt i æggeblommen til at lave en lækker, cremet og helt frisk scrambled egg på kun 15 sekunder uden brug af gryder og pander.

Konceptet er derfor helt unikt. SCRÆGG er målrettet servering i hoteller, cafeer, bagerier og kantiner for at nævne nogle få, såvel som ”To-Go” i salgsvognen – lig de kaffevogne, vi allerede kender fra gadebilledet. Der kan tilberedes scrambled eggs alle vegne, hvor man ønsker at tage del i den stigende efterspørgsel på ægprodukter – kun fantasien sætter grænse for SCRÆGGs anvendelse.

”SCRÆGG er et anderledes convenience-tilbud til forbrugeren, uanset om der ønskes morgenmad på farten eller en eftermiddagssnack, da det er et sundt og nærende måltid med et højt proteinindhold fra æg, og hvor æggene tilberedes uden brug af fedtstof”, forklarer Foodservice Direktør i DAVA Foods, Jens Madsen.

DAVA Foods tilbyder nyt koncept og ny forretningsmodel

CEO Ivan Noes Jørgensen siger om SCRÆGG:  ”Konceptet er en naturlig fortsættelse af vores strategi om at udvide anvendelsen af æg i hverdagen. Vi har fastlagt en strategi om at udvide vores forretning på to go og convenience, og i den forbindelse passer SCRÆGG perfekt ind.”

Udover at være nemt at tilberede og sundt for forbrugeren, er dyrevelfærd og bæredygtighed også tænkt ind i konceptet. SCRÆGG produceres udelukkende på økologiske helæg fra økologiske ægproducenter, foruden To Go-koppen er lavet af naturligt og genanvendeligt kraftpapir, og gaflerne er bionedbrydelige. 

SCRÆGG To Go tilbydes enten som leasing eller franchise model i den nylancerede SCRÆGG To Go salgsvogn, og SCRÆGG fås på nuværende tidspunkt i fire forskellige smagsvarianter under overskrifterne: Classic, Sweet, Gourmet og Fit Line. Sortiment udvides løbende.