Rød salat med egg bites & bolsjebeder

Antal: 2 pers.

Denne lækre røde salat med egg bites og bolsjebeder, er en elegant og moderne sommersalat, som man ikke kan andet end at elske.

Uanset om den serveres til en hyggelig aften med veninderne, eller den serveres til aftensmad med familien, er den et hit. Salaten kan også anvendes til frokost på kontoret - så er du sikret den lækreste salat på kontoret. 

Opskriftbillede

DU SKAL BRUGE

Salat
DAVA 4 egg bites - bacon & ost
200 g rød salat, evt. lollo rosso
2 bolsjebeder
En håndfuld solsikkespirer

Dressing
0,5 dl olivenolie
0,5 dl æblecidereddike
2 tsk koriander
2 tsk spidskommen
Salt og peber

SÅDAN GØR DU

Start med at lune egg bites i ovnen. De skal steges ved 230°C alm. ovn/200°C varmluft, i ca. 12 min. Mens de steger, går du videre med salat og dressing. 
 
Skyl den røde salat. Hak eller pluk den fint. Læg over i den skål, som du vil servere i.
 
Skyl solsikkespirerne og læg dem over i skålen til den røde salat.
 
Klargør dressingen - bland først olie og eddike og rør rundt. Tilsæt herefter koriander og spidskommen. Smag til med salt og peber. Lad dressingen stå til, at du er klar med bolsjebederne. 
 
Skræl bolsjebederne og står dem i tynde skiver. Varm smør op på panden og svits bolsjebedeskiverne i ca. 2 minutter pr. side - husk at kværne salt og peber ud over dem. Lad dem dryppe af 1 minut på et stykke køkkenrulle. 
 
Vend nu bolsjebederne i salaten.
 
Tilsæt dressingen i salaten og rør godt rundt. Dette skal først gøres umiddelbart som, at egg bites er klar til at spise. 
 
Tag egg bites ud af ovnen og server dem til salaten.
 
Tip!
Bolsjebederne kan også enten syltes eller spises rå.