Marengs Guide

Står du og skal i gang med at lave marengs? Så læs med i vores guide om de tre typer: Fransk, italiensk og schweizisk marengs. For det er ikke helt lige meget, hvilken type marengs du vælger til hvilket formål.

Overordnet set er forskellen på de tre marengstyper, hvordan man håndterer sukkeret. Ved fransk marengs bliver æggehvider og sukker blot pisket sammen, og det er nok den mest kendte metode. I den italiensk marengs skal sukkeret koges til en sukkersirup, som hældes langsomt i æggehviderne under piskning. Ved schweizisk marengs bliver sukkeret opløst i æggehviderne over et vandbad og efterfølgende pisket til marengsskum.

Fælles for de tre typer er, at marengsen skal piskes længe, i 10-15 minutter. Når æggehvider piskes i lang tid, kommer der luft til hviderne, så de danner skum. Når æggehviderne bliver pisket med sukkeret, sætter æggehviderne sig som en stabil, fast og stiv masse, fordi sukkeret tiltrækker vandet i æggehviderne.

Billede

Det skal du bruge

Dette er grundopskriften til alle tre typer af marengs:

  • 4 DAVA æggehvider (130 g)
  • 130 g sukker

HUSK
Rene redskaber

Sørg for at de redskaber der skal bruges, er helt rene og tørre, for ellers vil æggehviderne ikke blive stive.

Stuetempererede æg
Det er nemmere at piske æg der har stuetemperatur end helt kolde æg, så derfor kan du med fordel tage æggene ud af køleskabet 20-30 minutter før, at du skal bruge dem.

Fransk marengs

Fransk marengs er en nem marengs, der er god til at bage med

Schweizisk marengs

Schweizisk marengs er en middelsvær marengs, der kan anvendes til at bage og pynte kager med

Italiensk marengs

Italiensk marengs er en avanceret marengs, der har god holdbarhed og kan anvendes ubagt