Krydderpandekager

Antal: 8 stk.

Krydderpandekager med laks er en god ide til en lækker lille forret, du kan servere for dine gæster. 

Pandekagerne indeholder persille, som giver dem den friske grønne farve. 

Opskriftbillede

DU SKAL BRUGE

Pandekager
1 dl kærnemælk
1 bundt persille
1 fed hvidløg, hakket
2 spsk soja
2 økologiske æg
1 spsk olie
60 g fuldkornsspeltmel
60 g hvedemel
0,5 tsk salt
olie til stegning
 
Fyld
3 dl græsk yoghurt 10%
1,5 rødløg, hakket
2 stængler bladselleri, hakket
salt og peber
8 skiver røget laks, hakket
evt. dild

SÅDAN GØR DU

Blend kærnemælk med persille, hvidløg og soja. Pisk æg og ”kryddermælken” sammen med de øvrige ingredienser, og lad dejen trække lidt (tilsæt evt.
kærnemælk til konsistensen er cremet). Bag dejen gylden på en slip-let pande i olie.
 
Smør yoghurten på pandekagerne og drys med rødløg, bladselleri, salt og peber og placér laksen oven på.
 
Rul pandekagerne sammen, skær dem i skrå skiver og anret dem på et fad. Pynt evt. med dild.