Juledonuts

Antal: 12-14 stk.

Donuts. Jul. Kanel. What's not to like? Vi kan ikke sige meget andet end, at juledonuts er den julegodte, du slet ikke vidste, du manglede (men det gør du - tro os).

Opskriftbillede

DU SKAL BRUGE

Dej
2 DAVA M/L æg
120 g hvedemel
30 g sukker
15 g smeltet smør
1 tsk bagepulver
2 tsk kanel
0,5 tsk salt
1 L fritureolie
 
Glasur
Flormelis
Lidt vand
 
Pynt
Lidt spiselig glimmer
Rød skovsyre 

SÅDAN GØR DU

Bland de tørre ingredienser (mel, sukker, bagepulver, kanel og salt) i en skål. Kom herefter smør og æg i og rør dejen godt rundt, indtil den er helt ensartet. 
 
Stik dine donuts ud som cirkler med et glas eller en udstikkerform, husk at også lave tilsvarende lille hul i midten. Sæt dem på en bageplade og lad dem efterhæve i ca. 30 minutter.
 
Imens dine donuts hæver, varm da olien op til 180 °C – anvend et termometer til at holde styr på temperaturen.
 
Friter ca. 2 donuts af gangen – giv dem 1-2 minutter pr. side. Efter friteringen, læg donutsene tilbage på bagepapiret og lad dem dryppe af. 
 
Pyntning af donuts
Bland flormelis og vand til glasur, og pynt de afkølede donuts med den. Pynt herefter med glimmer og skovsyre. 
 
Tip!
Du kan sagtens erstatte hvedemelet med eksempelvis mandelmel eller hampemel.