Jordbærtærte

Denne jordbærtærte er uden bund, hvilket gør den hurtigere at lave end en traditionel jordbærtærte. Den friske smag af jordbær passer perfekt til det milde forårsvejr. Mums!

DU SKAL BRUGE

Antal: 4 personer

Fyld
1 stor bk friske jordbær
1 citron, revet skal
2 økologiske æggehvider
1 dl flormelis
1 tsk vaniljesukker
1 dl mandler, hakket

Tilbehør
Evt. vaniljeis

SÅDAN GØR DU

Skyl og rens jordbærerne og skær dem i tykke skiver.

Pisk æggehviderne til de begynder at blive luftige, tilsæt flormelis og vaniljesukker og fortsæt piskningen til hviderne har softicekonsisten. Vend jordbærrene med revet citronskal og fordel dem i tærteformen.

Hæld hviderne og mandler over og bag det hele midt i ovnen ca. 12 min. Ved 180° C til marengsen er let gylden.

Spises straks evt. med vaniljeis.