
Islandsk lagkage
Antal: 1 stk.
En dejlig kokos lagkage med chokoladetopping.


DU SKAL BRUGE
Dej
4 pasteuriserede æggehvider
140 g flormelis
140 g kokosmel
Fyld
4 pasteuriserede æggeblommer
60 g flormelis
100 g smør
100 g mørk chokolade
Pynt
2½ dl piskefløde
Chokoladespåner
Evt. friske bær
SÅDAN GØR DU
Dej
Pisk æggehviderne stive og vend forsigtigt flormelis og kokosmel i.
Hæld dejen i en smurt springform. Bag på nederste rille i ovnen i ca. 40-50 min. ved 150-175° C.
Afkøl herefter.
Fyld
Pisk æggeblommerne med flormelis og smør. Bland smeltet chokolade i og smør chokolademassen på marengskagen.
Pynt
Flødeskumstoppe og chokoladespåner og evt. friske bær.