Gulerodskage
Antal: 1 kage
Hvem elsker ikke en svampet gulerodskage med cream cheese? Her får I vores bud på den klassiske kage.
DU SKAL BRUGE
Dej
300 g mørk farin
2 dl olie
4 DAVA æg
275 g mel
1 tsk vaniljesukker
2 tsk bagepulver
1 tsk salt
1 tsk natron
2 tsk kanel
375 g gulerod
1 dl rosiner
35 g valnødder
Topping
150 g flødeost
75 g smør
100 g flormelis
1 tsk vaniljesukker
2 tsk citronsaft
SÅDAN GØR DU
Rør farin og olie sammen - og pisk æggene i.
Bland mel med vaniljesukker, bagepulver, salt, natron samt kanel og rør i dejen.
Riv gulerødder. Bland de revne gulerødder, rosiner og hakkede valnødder i.
Fordel dejen i en smurt bradepande (ca. 30x40 cm) og bag kagen ca. 45-60 minutter ved 185 °C.
Rør ingredienserne til topping sammen med en gaffel og smør topping henover den kolde kage.
Pynt eventuelt med usprøjtet citron- eller appelsinskal.