Grøntsager i solskinsmayo

Antal: 4 pers.

Server en række dejlige, danske grøntsager, f.eks. radiser, asparges, gulerødder og agurk til en hjemmelavet solskinsmayo - en mayonnaise med karry i. Vi tør godt love, at man bliver så glad i låget af at spise det, som man bliver af at se på det.

Vi har givet vores forslag til hvilke grøntsager, du kan anvende, men kun fantasien sætter grænser.

Opskriftbillede

DU SKAL BRUGE

Forslag til grøntsager
1 bdt radiser
1 bdt asparges
4 gulerødder
1 agurk
Salt
Forskellige krydderurter efter eget valg
 
Solskinsmayo
1 dl pasteuriseret æggeblomme
1 citron, saft
1/2 dl hvidvinseddike
1/2 dl koldpresset rapsolie
1 bdt estragon, skyllet og hakket
1 spsk tomatsalt
1 tsk karry

SÅDAN GØR DU

Solskinsmayo
Pisk pasteuriseret æggeblomme, citronsaft og hvidvinseddike sammen i en skål. Tip skålen og pisk videre, mens rapsolien hældes på i en tynd stråle. Bliv ved med at piske til konsistensen er tyk. Bland finthakket estragon i, og smag til med tomatsalt, karry og citron.
 
Grøntsager
Skær alle de dejlige danske grøntsager, f.eks. radiser, asparges, gulerødder og agurk, i stave. Vend dem med salt og friske, finthakkede urter. Server i en lille skål med solskinsmayo.