Chiagrød med hampefrø

Antal: 1 pers.

Chiagrød med hampefrø og jordbær-hindbærkompot er et lækkert morgenmåltid, som er hurtigt og nemt at lave, og som samtidig er meget mættende. 

Det bedste er næsten, at chiagrøden kan laves klar, inden du går i seng. Så skal du blot tage den ud af køleskabet om morgenen. 

Jordbær-hindbær kompotten kan holde sig i flere dage i et køleskab. 

 

 

Opskriftbillede

DU SKAL BRUGE

Chiagrød
2 dl mandelmælk
2 spsk chiafrø
1 spsk afskallede hampefrø
0,5 tsk vaniljesukker

Kompot
50 g frosne jordbær
50 g frosne hindbær
Evt. sukker

Pynt
Hindbær
Frisk mynte

SÅDAN GØR DU

Chiagrød
Kom mandelmælk i en skål. Tilsæt chiafrø, hampefrø og vaniljesukker. Rør det sammen og lad blandingen stå i 10 minutter.

Stil chiagrøden på køl til næste morgen. Den har godt af at stå på køl i mindst 5 timer.

Kompot
Kog jordbær og hindbær op i en lille gryde, lad dem simre 5-10 minutter under låg. Smag evt. til med sukker. Justér konsistensen med vand, afhængig om du ønsker kompotten tykkere eller tyndere.

Hæld kompotten i et skoldet glas med tætsluttende låg. Stil den på køl indtil du skal bruge den.

Servering
Arranger kompot og chiagrød i et glas. Pynt med friske hindbær og mynte.