Bearnaise sauce

Antal: 4 pers.

Bearnaise sauce er et lækkert bekendtskab, som kan bruges til flere retter - og så er det faktisk langt lettere at lave selv, end man lige skulle tro.

At lave en god hjemmelavet bearnaise sauce, som ikke skiller, handler grundlæggende om, at man har tålmodighed og tilbereder saucen ved laveste varme, samtidig med man ikke slipper piskeriset, mens gryden er på blusset. 

Bearnaise sauce gør sig altid godt til en klassisk oksemørbrad og ovnbagte kartofler, men man kan også bruge den til vegetariske retter, f.eks. bagte rodfrugter og en grøntsagsbøf.

Opskriftbillede

DU SKAL BRUGE

250 g smør
4 spsk hvidvinseddike
1 dl vand
2 skalotteløg eller 1 alm. løg
1 håndfuld frisk estragon
4 DAVA æggeblommer
1 citron, 1 spsk saft herfra
Salt og peber

SÅDAN GØR DU

Hak løgene/løget fint.  

Klar smørret ved at varme det langsomt op i en gryde. Når smørret er smeltet, ligger der et hvidt bundfald i gryden. Hæld den klarede smør over i en kande og smid det hvide bundfald ud.

Pluk estragonblandede af stænglerne og læg dem til side. Kom estragonstænglerne, eddike, vand, løg, salt og peber i en ren gryde. Kog det ind indtil der er 3-4 spsk bearnaiseessens tilbage.

Si alt fyldet fra og kom essensen i en ren gryde. Tænd komfuret på den næst-laveste varme.

Kom æggeblommer i gryden og pisk til det skummer og æggeblommerne tykner. Skru en smule op for varmen, hvis æggeblommerne ikke tykner. Det er vigtigt at der hele tiden piskes i saucen. Skru ned på laveste varme og pisk smørret meget langsomt i. Tilsæt en spsk smør af gangen de første 10 gange og tilsæt derefter resten af smørret i en tynd stråle. Tag gryden af varmen indimellem, men pisk fortsat. Det er vigtigt at gryden ikke står på varmen uden der piskes i den.

Hak estragonbladene fint.

Smag saucen til med citronsaft, salt, peber og estragonblade inden servering.