Amagermad

Her har du fri mulighed for at lave den LÆKRESTE amagermad med to forskellige slags rugbrød og den skønneste ærtedip. En opskrift, der simpelthen skal prøves.

DU SKAL BRUGE

Antal:4 stk

Dip:
200 g tørrede gule ærter
1 skalotteløg
1 fed hvidløg
1 spsk spidskommen
2 dl koldpresset rapsolie

Amagermad:
8 skiver rugbrød (to slags rugbrød, gerne groft)
4 æg str. M
4 skiver bacon
1 spsk pommesfritessalt
1 tsk røget paprika
4 skiver ost af ekstra god kvalitet
evt. 2 gulerødder

 

SÅDAN GØR DU

Dip:

Hæld kogende vand over ærterne, mens der piskes. Pisk, pisk, pisk til ærterne er udblødte. Hak et skalotteløg fint, bland det med et fed hvidløg og spidskommen. Tilsæt løgblandingen og olie til ærterne, og rør det til dippen er lind.

Skær brødet ud i trekanter. Steg æg og bacon. Smør ærtedippen på brødet, og drys med lidt pommesfritessalt og paprika. Læg en rugbrødsskive i bunden, herefter ost, æg og bacon. Placer til sidst en anden slags rugbrød på toppen. Pift evt. op med lidt reven gulerod.

Enkelt, men lækkert.