Æggesalat "to go"
Skal du ud i det blå? Så er denne lækre æggesalat to go et skønt alternativ til junkfood. Tilføj alt det du elsker og bliv klar til nye oplevelser!
DU SKAL BRUGE
Antal: 4 personer
4 økologiske æg
½ bdt dild
½ agurk
1 tsk hybenpulver
1 drueagurk
1 spsk lage fra drueagurk
salt og peber
100 g hvidkål
100 g rugkerner
rugbrødsrasp
SÅDAN GØR DU
Kog æg i 7 minutter, pil og del dem i både. Skyl og hak dild. Del agurkerne i kvarte og hak dem i tern. Pisk hybenpulver, dild og lage fra de syltede agurker sammen i en skål. Vend æg og agurk i massen. Smag til med salt og peber.
Kog rugkerner som anvist på pakken, og skær hvidkål i meget tynde strimler. Vend kål og kerner i æggemassen. Rist lidt rugbrød til rasp i ovnen, og drys det henover æggesalaten. Brug fantasien og pimp salaten med oliven eller lige det, du ønsker.
Udviklet af Claus Holm for DAVA.