Æggesalat sandwich
En sandwich med æggesalat er elsket af både unge og gamle og vi forstår godt hvorfor! Vores opskrift på en æggesalat sandwich er noget ud over det sædvanlige. Lækker, nem og hurtig. Måske den skal med næste gang I er på tur?
DU SKAL BRUGE
Antal: 4 personer
4 æg
1 dl mayonnaise
1 spsk karry
salt og peber
8 tomater
8 skiver grov- eller fuldkornsbrød
2 blade romaine- eller hjertesalat
SÅDAN GØR DU
Kog æg i 7 minutter og pil dem. Hak æg i mindre stykker. Bland mayonnaise med karry, salt og peber. Bland æg med mayonnaise og skær tomater i skiver . Rist brødet og saml det hele til den ultimative æggeoplevelse. Pynt med salat.