4. maj 2022

Festdag i DAVA - hønerne er blevet lukket på græs i dag 🐔🌿

Efter en lang vinter, hvor frilandshønerne og de økologiske høner har gået inde for at undgå at blive smittet med fugleinfluenza, bliver de lukket på græs igen. 


En glædens dag
Både for os i DAVA Foods og for alle vores frilands- og økologiske landmænd er det en glædens dag, at hønerne kommer på græs igen,” forklarer adm. direktør Ivan Noes og fortsætter: ”For landmændene betyder det, at deres dyr kan komme ud, og dyrevelfærden højnes. For dyr, der er vant til at gå ude, er det en omvæltning at gå inde.
 
Heldigvis har vi i DAVA Foods en række dygtige producenter, der har passet rigtig godt på deres dyr, så overgangen fra ude til inde er gået godt.
Billede
De danske øko- og frilandshøner kommer igen på græs og får luft under vingerne og frisk muld under fødderne.

Danske ægproducenter har passet godt på deres dyr

Alle DAVA Foods’ frilands- og økologiske ægproducenter har nøje fulgt kravet fra Fødevarestyrelsen om at holde dyrene inde for at beskytte dem bedst muligt imod fugleinfluenza.
 
Det betyder, at der i DAVA Foods Danmark kun er blevet registreret ét tilfælde af fugleinfluenza i vores ægproducenters besætninger, og i Danmark er der i alt kun blevet aflivet omtrent 100.000 høner.
 
Andre europæiske lande har været mindre heldige, og flere millioner af dyr er blevet aflivet efter at være blevet smittet med fugleinfluenza.
Billede

HVORFOR HAR HØNERNE GÅET INDE?

Siden 1. november 2021 har det været krav fra Fødevarestyrelsen, at alle besætninger af fjerkræ har skulle holdes inde grundet risiko for spredning af højpatogen fugleinfluenza. 

Fugleinfluenzaen har spredt sig rundt i Europa via smittede vilde fugle, som derefter har smittet husdyrbesætninger.
 
Høj dødelighed blandt fjerkræ
Fugleinfluenza er meget smitsom, og der er meget høj dødelighed blandt fjerkræ smittet med fugleinfluenza. Hvis et hønsehold er smittet, aflives alle hønerne for ikke at risikere spredning af smitten til andre fjerkræbesætninger. 
 
Kravet om at holde frilands- og økohønerne inde har derfor været for at beskytte dem imod sygdommen.