Gul burger

Antal: 4 stk.

Denne gule burger er en af de rigtig velsmagende burgere, som du bare må prøve næste gang, du føler en lyst til burger eller har en kødfri dag. 

Vi er vilde med at smøre bollen med lidt aioli, men du kan naturligvis også anvende klassisk mayonnaise eller chili-mayo til at smøre burgerbollen med.

Opskriftbillede

DU SKAL BRUGE

Plantebøf
250 g fuego bønner
2 DAVA æg
4 spsk quinoamel
1 gul squash
2 fed hvidløg, knust
1 tsk karry
Salt og peber
2-3 dl groft majsmel eller panko rasp
Olivenolie til stegning

Servering
4 burgerboller
2 dl DAVA aioli
2 tomater, skåret i skiver
4 dl grøn salat
4 DAVA æg

SÅDAN GØR DU

Kog bønnerne i 20 minutter i letsaltet vand, indtil de er møre. 

Sigt vandet fra. Kom to tredjedele af bønnerne i en skål og stil den sidste tredjedel til side. 

Blend to tredjedele af bønnerne og æg til ensartet fars med en stavblender. Kom quinoamel i og rør rundt. 

Riv den yderste gule del af squashen på et juliennejern. Vend nænsomt squashen i farsen.

Tilsæt de resterende kogte bønner og tilsæt hvidløg og karry. Smag til med salt og peber.

Form fire plantebøffer og vend dem i groft majsmel eller panko.

Kom en smule olivenolie på en pande og steg plantebøfferne til de er sprøde og gyldne.

Servering
Slå æggene ud på en pande og steg spejlæggene til, at de har den ønskede konsistens.

Smør burgerbollerne med aioli og tilføj plantebøf, tomat, salat og top med spejlæg.