Vafler med flormelis og syltetøj

Antal: 8 stk. 

Vafler med flormelis og syltetøj - det er bare barndomsnostalgi på højt niveau! Vafler er perfekte til dessert til fredagshyggen, men de er mindst lige så fremragende at spise til eftermiddagskaffe eller til f.eks. brunch. 

Vores vafler er klassikeren med flormelis og syltetøj, men du kan tilføje bær eller frugter, som passer til sæsonen, hvis du ønsker det.

 

Opskriftbillede

DU SKAL BRUGE

Vafler
150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
0,5 tsk natron
1 spsk sukker
2 dl kærnemælk
1 DAVA æg
75 g smør

Tilbehør
Syltetøj
Flormelis
Evt. bær

SÅDAN GØR DU

Bland hvedemel, bagepulver, natron og sukker sammen i en skål. Pisk kærnemælk, æg og smeltet smør sammen.

Bland det med de tørre ingredienser. Dejen skal være blank. 
 
Varm et vaffeljern op og hæld en passende mængde dej på (cirka 1,5 dl), og bag til vaflen er sprød og gylden. Hold dem eventuelt varme i ovnen. 
 
Vaflerne må ikke stables, ellers bliver de bløde.
 
Server vaflerne med flormelis, syltetøj og eventuelt friske bær.