Stegt quinoa med spejlæg og rester

Antal: 4 personer

Har du lidt quinoa i overskud fra et tidligere måltid? Eller har du bare brug for en hurtig og let hverdagsret? Så prøv denne lækre ret med stegt quinoa, spejlæg og grøntsager 🍳

Opskriftbillede

DU SKAL BRUGE

4 spsk olivenolie
1 løg, finthakket
1 pose No Chicken Fajita, tilberedt efter vejledning på emballagen
300 g quinoa, kogt
2 fed hvidløg, knust
4 DAVA æg
250 g aspargesbroccolibuketter, skåret i mundrette stykker
Salt og peber
Chiliflager, efter eget ønske
1 lime, skåret i kvarte
 

SÅDAN GØR DU

Varm olien på en stor pande, og svits løget i 3 minutter. Kom No Chicken Fajita på panden og vend det med løgene.
 
Tilsæt quinoa og vend det hele nænsomt rundt i 3 minutter. Tilsæt hvidløg og smag til med salt og peber.
 
Varm lidt olie på en separat pande og tilbered fire spejlæg. Blancher imens aspargesbroccolibuketterne i letsaltet vand. Hæld vandet fra og hold dem lune.
 
Fordel den stegte quinoablanding på tallerkener og top med spejlæg samt broccolibuketter. Drys med et strejf chiliflager og lime.
 
Tip!
Både quinoa og No Chicken Fajita kan forberedes dagen inden servering, så har du mulighed for at tilberede et hurtigt og nemt måltid på dagen, hvor det skal spises. Har du andre grøntsager i køleskabsskuffen, som ærter, gulerødder eller peberfrugt, kan de selvfølgelig også bruges.