Små pirogger med tomat og æg

Denne opskrift er perfekt til de lidt koldere morgener - æg og tomat i butterdej, mums!

DU SKAL BRUGE

Antal: 4 personer

4 æg
1/2 bk cherrytomater
1 pk seranoskinke
1 bt purløg
1 1/2 tsk dijonsennep
salt og peber
2 plader butterdej

Tilbehør
grøn salat

SÅDAN GØR DU

Kog æggene i cirka 6 minutter til de er blødkogte. Køl dem ned, pil dem og del dem groft. Hak cherrytomater, seranoskinke og purløg groft og ryst saft og kerner væk fra tomaterne. Vend blandingen med dijonsennep, de blødkogte æg og krydr med salt og peber.

Rul butterdejspladerne ud så de bliver næsten kvadratiske. Skær dem i halve og pensl kanterne med æg. Fordel fyldet på den ene halvdel af butterdejen og fold den anden halvdel over. Tryk kanterne sammen med en gaffel, pensl overfladen med æg og bag dem i cirka 10 minutter ved 200 °C.

Servér med grøn salat.