Muffin med æg og bacon

Saftig og saltet bacon, cremet æg, tomater og ost sammen med fuldkornstoast er essensen af en lækker morgenmad. Denne opskrift kræver få ingredienser og er nem at lave. 

DU SKAL BRUGE

4 personer

smør
4 skiver tynde fuldkornstoast
4 skiver bacon
8 æg
salt og peber
2 tomater
evt. 70 g ost

SÅDAN GØR DU

Smør 4 små ramekinskåle og fold 1 skive toastbrød ned i hver skål. Pres godt ud i kanterne. Læg bacon ned oven i og slå 2 æg ud i hver skål. Krydr med salt og peber. Del tomaterne i passende stykker og fordel dem i skålene. Riv evt. ost henover.

Bag skålene i cirka 18-20 minutter ved 180 ℃. Skær de nybagte muffins ud med en kniv, vikl dem ind i en serviet og værsgo og spis. En sjat ketchup kan også tilføjes!