Karrysild

Karrysild er næsten et must til ethvert traditionelt dansk frokostbord. Disse karrysild er super nemme at lave, og selvom de er tro mod de klassiske traditioner, har de alligevel et strejf af en nyere stil. Mango og koriander er som skabt til karry – prøv det!

DU SKAL BRUGE

Antal: 4 personer

Karrysild
4 hvide sild
3 tsk karry
½ citron, saft
2 tsk sukker
1 æble, finthakket
½ mango, finthakket
1½ dl syrnet fløde 9%
2 spsk mayonnaise
salt og peber

Tilbehør
1 bt koriander
1 stængel bladselleri
1 rødløg
4 økologiske æg, smilende

SÅDAN GØR DU

Kog dine økologiske æg til de er smilende - tjek vores guide til at koge æg

Skær sild i mindre stykker og lad dem dryppe af. Rør ingredienser til karrysilden sammen og hæld den over silden.

Servér karrysilden med smilende æg og det øvrige tilbehør.