Fritatta med asparges

Trænger du til at prøve noget andet end det sædvanlige til frokost? Så prøv de dejlige fritattaer med asparges og cocktailpølser

DU SKAL BRUGE

Antal:4 stk

5 hele æg
50 g revet parmesanost
1 bdt forårsløg i tynde skiver
100 g grønne asparges i 2 cm stykker
150 g cocktailpølse, halveret
salt og peber
bredbladet persille

SÅDAN GØR DU

Giv aspargesene et hurtigt opkog i kogende vand og lad dem afdryppe.

Pisk æg med parmesanost, salt og peber. Kom forårsløg, asparges og cocktailpølser i æggeblandingen. Varm en pande op med lidt smør, lad det bruse af og hæld blandingen i. Lad den stivne ved lav varme og rør lidt rundt i massen (det skal være blødt og rørægsagtigt).

Servering:
Anrettes på et lunt fad med bredbladet persillekviste.