Æggesalat

Findes der noget bedre end en cremet æggesalat med grøntsager og en masse smag? Prøv vores opskrift på lige netop det, så er du garanteret en lækker frokost.

DU SKAL BRUGE

Antal:4 stk

Mayonnaisedressing:
2 spsk mayonnaise (light)
4 spsk syrnet fløde 9%
2 tsk karry
1 bk karse, hakket
salt og peber

Fyld:
4 tomater
4 økologiske æg, hårdkogte
1 mango, i tern
1 æble, i både
8 radiser, i skiver
fuldkornsbrød
1 bk karse

 

SÅDAN GØR DU

Rør mayonnaisedressingen sammen.

Halver tomaterne, fjern kernerne med en teske og skær dem i tynde strimler.

Vend tomaterne i dressingen sammen med æg, mango, æbler og radiser.

Fordel fyldet på brødet med masser af karse.