DAVA Foods Ingredients A/S søger medarbejdere til produktionen

 
Der er fart over feltet hos vores søsterselskab DAVA Foods Ingredients A/S, hvor vi producerer og pakker krydderier og bageartikler til detailhandlen i Danmark og Skandinavien.
 
Vi søger nu nye kolleger til skiftehold eller fast aftenhold, som har lyst til at blive en del af et stærkt hold! Formår du at bevare overblikket og træffe beslutninger når der er fart over feltet? Har du gode IT-kompetencer og teknisk snilde? Så er du måske vores nye kollega!
 
Du vil i dagligdagen indgå i vores produktionsteam, hvor du med dine kolleger vil varetage en bred række opgaver.

Et udsnit af disse arbejdsopgaver kan være:​

  • Betjening og overvågning af procesanlæg
  • Deltagelse i nedpakning af varer ved proceslinjerne
  • Scanningsopgaver
  • Emballage opgaver
  • Oprydningsopgaver

Om dig:

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Vi forestiller os at du eksempelvis kan være uddannet procesoperatør eller tilsvarende, men vigtigst er det, at du har relevant erhvervserfaring fra anden produktionsvirksomhed – meget gerne inden for fødevarer.

Derudover forventer vi, at:

  • Du har god teknisk forståelse og er vant til at arbejde med IT i din dagligdag
  • Du udfører dit arbejde med høj grad af engagement, ansvarlighed og effektivitet
  • Du tager ansvar og er ikke bange for at træffe beslutninger
  • Du er fleksibel og arbejder med et godt drive, og du har let ved at samarbejde med dine kolleger

Vi tilbyder

  • God oplæring/instruktion omkring arbejdsopgaverne, herunder også arbejdsmiljø, fødevaresikkerhed og kvalitet.
  • En god og stabil arbejdsplads med gode kolleger og godt arbejdsmiljø
  • Attraktiv løn og pensionsordning

Vil du være med på holdet?

Send os din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende indtil den rette kandidat er fundet. Stillingen søges via nedenstående ansøgningslink.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores Fabrikschef for DAVA Foods Ingredients A/S, Christian Jensen, på chje@davafoods.com eller ringe på +45 2147 4756. 

 

 SØG JOBBET